søndag den 14. februar 2010

Designers Remix visuelle historie

Axelborg dannede de smukke rammer omkring Designeres Remix modeshow. Tøjet var skulpturelt og smukt med fokus på skuldrene og på flotte detaljer. Kollektionen var holdt i sort og i lyse pudderfarver brudt af en enkel krystalblå kjole. Showet formåede endda midt på caltwalken at fortælle en historie om det mørke imod det lyse. Der var dramatiske mørke kjoler med store avantgardistiske detaljer, der var slør, der var fjer, der var store og dramatisk opsatte frisurer og modellerne var kohl sorte omkring øjnene. Som kontrast til disse var der de fine lyse kjoler, hvor modellerne havde lyst og let hængende fe-hår og en detalje af blomster for oven af kjolen. Flere af modellerne i det lyse var også iført et beskyttende kors og en uskyldig make-up. Alt i alt et virkelig gennemført og vellykket show med en flot historiefortælling, spetaktulære kjoler og hvor Charlotte Eskildsen har overgået sig selv med hensyn til de smukke detaljer, der karakteriserer Designers Remix.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar